parkinson dans

Dans med parkinson

Er du ramt af Parkinsons sygdom?
Eller er du pårørende til en parkinsonramt?

Så tag din familie eller venner med til Dans med Parkinson og oplev selv, parkinsonhvor stor en forskel dans kan gøre for livsglæde og sundhed. Alle kan være med! Det kræver ingen særlige forudsætninger. Vi danser 1 gang om ugen og instruktøren er certificeret parkinson instruktør.

Dans med Parkinson er et landsdækkende projekt støttet af TrygFonden. Projektet er baseret på nationale og internationale undersøgelser og der vil være en fysioterapeut tilknyttet forløbet, såfremt der opstår spørgsmål eller andre problemstillinger, hvor en fysioterapeut kan hjælpe. Projektet har fokus på at skabe livsglæde og det forener bevægelse, danseundervisning, musik, rytmik og motion.

Den parkinsonramte vil typisk mærke bedring fysisk, mentalt og socialt, når de danser regelmæssigt. Eksempelvis oplever de parkinsonramte forbedringer i forhold til stivhed, stabilitet, bevægelse i hænder samt ansigtsudtryk. Derudover giver dansen en række positive effekter på det sociale liv, sundhed, kropsfølelse, mobilitet og gør de parkinsonramte bedre i stand til at udføre hverdagsaktiviteter.

Den parkinson ramte vil inden forløbet skulle undersøges/testes af en fysioterapeut. Der er tale om funktionstest (rejse/sætte sig test, gangtest mm.). Der testes på ny efter 3-6 måneder for at vurdere effekt af træningen (dansen).

Varighed:
Fra 10 - 20 lektioner . Alle kan dog være med – trænede og utrænede og når som helst.

Pris:
Parkinsonpatient: Mulighed for vederlagsfri træning med henvisning.
Pårørende/venner: 10 lektioner: kr. 498,- 20 lektioner: kr. 999,-