Glad foto

GLA:D (Godt Liv med Artrose i Danmark)

Uddannelse og træning til alle, der har ondt i hofter eller knæ.

Hvad er GLA:D artrose skolen?

GLA:D artrose skolen består af et individuelt sammensat træningsprogram suppleret med undervisning og holdtræning. GLA:D bygger på den bedst tilgængelige forskning og praksis samt de nyeste kliniske retningslinjer og er baseret på et svensk projekt, der igennem de sidste 12 år har tilbudt specifik træning og undervisning og derved nedsat antallet af nye knæ og hofte operationer (knæ/hofte alloplastik) med 75 %.
Læs mere på www.glaid.dk

Krav for deltagelse i projektet

GLA:D henvender sig til alle med smerter i knæ eller hofte uanset smerte og funktionsniveau. Man behøver ikke at vide, at man har slidgigt for at deltage på et GLA:D hold. Det første væsentlige kriterier er, at man har smerter relateret til enten knæ- eller hofteled. Træningen har til formål at styrke muskulatur omkring hofte og knæ, gøre leddene stabile og bedre bruskforholdet og ikke mindst på sigt reducere smerter. GLA:D forløbet består af:

  • En undersøgelses- og registrerings konsultation samt test
  • En konsultation hvor træningsprogrammet gennemgås og bliver tilrettet den enkelte patient.
  • En undervisningsdel (2 sessioner – foregår på hold 1,5 time pr. session)
  • Et 7 ugers specifik træningsforløb to gange om ugen af en times varighed.
  • Efter 3 måneder skal der foretages en opfølgning via test og spørgeskema
  • Efter 12 måneder får du tilsendt et elektronisk spørgeskema

Træning

Vi har hold på forskellige tidspunkter i løbet af ugen. Ring til vores reception og forfør dig om holdtider og ledige pladser. Inden opstart på holdet skal der bookes 2 tider hos en en fysioterapeut/GLAD instruktør til undersøgelse og test.